I dag er en god dag! T og jeg stod tidligt op i morges, fordi T skulle til møde med rehabiliteringsteamet i Albertslund kommune. Nerverne sad uden på tøjet og vi gjorde os klar i stilhed. På vej derned tog nerverne til. I dag skulle det nemlig afgøres, om T skulle indstilles til førtidspension. Vi mødtes først med T’s sagsbehandler, en ung gut, der har været noget så fantastisk under hele forløbet. Han har lyttet og gjort sit bedste for at forstå T, hans sygdom og medfølgende begrænsninger. Han gjorde sit bedste for at få vores nerver i ro. Det lykkedes til dels, lige indtil vi blev kaldt ind foran teamet. Shiiiiiiiiiiit, hvor var det nervepirrende. Et panel af 5 personer sad og så på os da vi trådte ind.
De præsenterede sig hver især og så præsenterede sagsbehandleren sagen. Så blev det lederen af jobcenters tur til at tale. ”Vi har besluttet at indstillet dig til førtidspension” sagde hun. Hun snakkede lidt videre, men jeg hørte ikke alt hvad hun sagde. Tårerne pressede sig så meget på, og jeg måtte gøre mit bedste for ikke at begynde at tudbrøle. Hun så det, hende lederen og hun sendte mig et varmt og medfølende smil. 8 minutter efter var mødet slut. 8(!!!) minutter! Vi venter nu på pensionsnævnets endelige beslutning i august. Kan stadig ikke helt forstå at det rent faktisk sker, men ååååh hvor er det dejligt.
Når jeg tænker tilbage på mit eget forløb, som vel bedst kan beskrives som en reel kamp, er det så dejligt at vide, at T højst sandsynligt ikke skal igennem alt det jeg var. Det har givet mig troen på systemet tilbage. I hvert fald systemet i Albertslund kommune. Jeg tør slet ikke tænke på hvad han var blevet udsat for, hvis vi stadig boede i Københavns kommune. Jeg tvivler på det er meget anderledes i dag, end det var dengang de havde min sag. De kørte mig i sænk og ydmygede mig gang på gang i de tre år sagen var hos dem. De skulle have en second opinion, selvom deres 3 egne konsulenter pegede på en førtidspension. Jeg skulle arbejdsprøves i eget hjem, da jeg var for syg til at forlade min lejlighed. Da jeg måtte stoppe arbejdsprøvningen på grund af forværring af symptomer, ville de ikke godkende den og have mig i en ny arbejdsprøvning. Min diagnose gik fra skizotypi til paranoid skizofreni, mens jeg var i jobcenters varetægt. Alt dette slipper han nok for 🤞🤞🤞
Nu vil vi nyde vores sommer, hvis man kan kalde det her vejr det? Vi bliver i dk indtil sidst i august, hvor vi (forhåbentlig) tager til vores højtelskede Mallorca. Så du der Corona, hold dig lige i ro. Vi vil så gerne afsted. God ”sommer” derude! 😊🤗
rebekkabildt.dk 