Hverdagssavn

For 18 måneder siden, ville Coronakrisen nok ikke have påvirket mit liv voldsomt meget, da mit liv så helt anderledes ud dengang. Dagene gik, for det meste foran fjernsynet, og dagens tur i fakta var dagens aktivitet ude af huset. I dag burde mit liv være anderledes. Det har jeg arbejdet hårdt for. Jeg burde være i gang med at åbne en café på OPUS Amager, jeg burde tage ud og holde foredrag, og jeg burde starte uddannelse/job d. 22/4. Ingen af tingene kan lade sig gøre lige nu, og jeg saaavner hver og én. Jeg savner at have noget at se frem til og forberede mig på i hverdagen, og jeg savner at nyde friheden, de dage jeg har helt fri. Jeg savner min hverdag.

Det her liv med isolation og alt for meget tid, minder mig alt for meget om den tid, hvor jeg var rigtig syg. Hvor der kunne gå uger uden, at jeg kunne forlade min lejlighed. Hvor jeg var pave stolt, hvis jeg formåede selv at hente mælk eller cigaretter. Dengang brugte jeg de fleste vågne timer i min seng foran fjernsynet. Det gør jeg også lidt i dag, men det keder mig. Jeg keder mig. Jeg må derfor have mig nogen projekter. Lige nu er jeg i gang med at bejdse vores nye natborde. Vi skal i gang med at lave vores soveværelse om. Jeg har også et kontor, der trænger til mere end en kærlig hånd. Så i stedet for at sidde og have ondt af mig selv, må jeg gå i gang med de ting.

Jeg er nået så langt siden dengang. Det må jeg hele tiden huske mig selv på. Jeg er ikke syg. Denne gang er det verden, der er syg. Så syg at den langsomt er lukket ned. Hvis jeg så bare vidste, hvornår den åbner igen. Vi har billetter til Mallorca i juni, men begynder at tvivle på, at vi kommer afsted. Min far og jeg har booket en tur til Sankt Petersborg i juli. Kommer vi afsted? Det er alt det uvisse, jeg har svært ved. Jeg vil derfor prøve at leve i nuet og gøre det, der gør mig glad nu og her. Jeg har alligevel ingen kontrol over fremtiden. Slet ikke i disse tider. Jeg må stole på at Mette F og Co. melder ud, når de ved noget og gøre som der bliver sagt. Men kære almindelige hverdag, du er så savnet.