Nyt job og Corona

I fredags var jeg til jobsamtale på PsykiatriFonden. Vi måtte ikke give hånd, hvilket var virkelig mærkeligt, da man normalt ville mødes og tage afsked med et håndtryk. Nu stod vi tre mennesker og kiggede på hindanden i stedet. Jeg fik jobbet og er så lykkelig. Jeg starter, efter planen, på peer mentor uddannelsen d. 22. April, og jeg kan næsten ikke vente! Det kommer jeg dog nok til pga. Corona situationen. Pis også! Jeg vil så gerne i gang, så jeg kan møde den unge person, jeg skal være mentor for. Det bliver så lærerigt og givende. Forhåbentlig for os begge to.

I dag er verden en helt anden. Jeg skulle ind til byen og ordne noget i går. Det stormede, og min næse begyndte at løbe, da jeg kom ind i toget. Jeg turde næsten ikke pudse næse, men tænkte det nok var værre, hvis jeg sad og snøftede. Vi var ikke mange i toget, men ALLE kiggede misbilligende på mig, da jeg endelig tog lommetørklædet frem og pudsede næse. Jeg stirrede stift ud af vinduet for at undgå deres blikke.

I går var også dagen, hvor jeg løb tør for mælk og toiletpapir! Jeg så på Facebook at min lokale fakta meldte ud, at al mælk, brød og toiletpapir var udsolgt, så jeg valgte at gå i vores lille købmand her på Galgebakken. Jeg blev rystet over at finde en halvtom butik. Hamstrerne havde åbenbart også været på spil her. Jeg måtte gå hjem uden varerne. Havde heldigvis en pakke lommetørklæder i tasken, og kaffen i morges blev drukket sort. Får heldigvis varer mellem kl 17 og 21. Halleluja! Forstår dog ikke hamstringsmentaliteten? Der er jo nok til alle, HVIS vi ikke hamstrer. Og hvad med madspild?? Køber folk virkelig kun det, de kan spise i de her dage? Eller går de så meget amok, at halvdelen ender med at blive smidt ud? Usmagelig adfærd, hvis du spørger mig.

Nu hvor alt arbejde er aflyst, indtil videre, vil jeg holde en dejlig weekend med T, og drømme mig tilbage til tider, hvor alle tanker om Corona handlede om, hvorvidt den skulle være med eller uden lime.

God weekend!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close