Galgebakken

Det er lidt over 3 år siden jeg flyttede tilbage til Galgebakken i Albertslund. Jeg er født her og boede her de første 18 år af mit liv. Mine forældre skulle vælge mellem dette sted og Farum Midtpunkt, og jeg er dem evigt taknemmelige for at de valgte Galgebakken. Jeg havde en god barndom, med de bedste venner, og nu hvor jeg er flyttet tilbage, går der ikke en dag uden jeg har optur overalt bo her. Det kan være stemningen og alle dem jeg hilser på, det kan også være en fed detalje ved vores rækkehus, eller det faktum at jeg bor 150 meter fra min far og 500 meter fra min søster. Jeg er nu min elskede mand, T, evigt taknemmelig for at han gik med til at flytte hertil, da vi var færdige med Vesterbro.

De, der enten bor her eller er vokset op her, er nok enige i at det er noget helt særligt, selvom det har ændret sig med tiden. I gamle dage var der en kollektivstemning over stedet, og den er her ikke længere på samme måde. Her er stadig fællesspisning 2 gange ugentligt, onsdag og fredag, hvor forskellige beboere står for madlavningen, og hvis der ikke er fællesspisning fredag, er der ofte fredagsbar om eftermiddagen. Der er også mange andre aktiviteter her, og markedsdage og majfest osv. I aften er der viseaften 😊 jeg var ikke hurtig nok til at få en spisebillet, men jeg går derover efter spisningen, for min far skal synge en vise. Jeg elsker at jeg kan tilbringe lidt anderledes aftener sammen med min far, som jeg ikke ville have gjort, hvis jeg stadig boede på Vesterbro.

Her er dog ikke så mange børn, som der var da jeg var barn. Min generations forældre er simpelthen ikke flyttet, så der er ikke kommet så meget plads til børnefamilierne. De børn, der bor her, er nok heller ikke så meget ude og lege som vi var, så man ser dem ikke på samme måde. Til gengæld er her mange hunde 😊 og jeg vil vove at påstå at jeg efterhånden kender og hilser på de fleste. T og jeg er nemlig så hundeskruk. Vi VED vi skal have en hund. En Golden Retriever, men vi skal være lidt mere økonomisk stabile, inden vi anskaffer os én. Der går dog ikke en dag uden at vi snakker om det, eller den. Vær derfor forberedt på hundespam, når den tid kommer.

Nu vil jeg nyde resten af eftermiddagen med T inden jeg nulrer over til viseaften. Rigtig god weekend!