Kære Mor,
Nu er det ved at være 3,5 år siden, jeg sidst hørte din stemme, og jeg savner den… og dig! Jeg besøger dig hver dag, og fortæller dig, hvad der sker i mit liv, men jeg ville give ALT, hvad jeg ejer og har, for en rigtig samtale med dig. Bare 5 minutter. Min største frygt er den dag, jeg ikke længere kan huske din stemme og dit grin.
Det går bedre med T. Han er ude af den værste depression, men han har stadig en del angst. Og rent kognitivt går det ikke så godt, men han kan grine igen! Og vi kan have længere samtaler igen. Jeg suger de gode ting til mig for at have styrke, når det hele ramler. Jeg husker ofte på de gode råd, du gav mig, da jeg selv var allermest syg. Du mistede aldrig troen på, at jeg kunne overvinde skizofrenien og den angst, der invaliderede mig i så mange år. Jeg ville sådan ønske, du kunne se mig nu, og hvor langt jeg er kommet. Jeg tror, du ville være så stolt!
Udover arbejdet med cafeen skal jeg snart starte som peer mentor for én ung psykisk syg. Jeg skal på kursus i løbet af foråret og glæder mig til at lære så meget, jeg kan, så jeg er rustet til de udfordringer, det nok medfører. Jeg er sikker på, at det er det her peer mentor arbejde, jeg skal lave fremover. Hvis det kan give bare halvt så meget, som det at holde foredrag, vil jeg være glad og tilfreds. Jeg ELSKER at være ude forskellige steder og fortælle min historie, og jeg gør det så ofte som muligt. Jeg føler det er med til at afstigmatisere, afmystifisere og give bedre forståelse for skizofreni og psykisk sygdom generelt. Når jeg står der og holder mit oplæg, forestiller jeg mig altid, at du er ved min side. Måske er du der?
I dag skal jeg til møde i OPUS panelet og derefter til kor. Jeg er begyndt at synge igen… sammen med far. Jeg er begyndt at fokusere på at gøre ting og omgive mig med mennesker, der giver energi, i stedet for at dræne mig. Jeg tror endelig, jeg er ved at finde balancen, jeg har det i hvert fald rigtig godt de dage sorgen over dig ikke overvælder mig. Der er heldigvis længere i mellem, men savnet er der hver dag, og det vil det nok altid være.
rebekkabildt.dk 