For 4 dage siden var det 25!!! år siden jeg blev student. For 2 dage siden var det 3 år siden jeg blev gift. To begivenheder, der hver især fik mig til at føle mig voksen. Jeg husker yderligt hvordan det var at få min hue på. Så meget glæde og lettelse, men også så meget angst. Nu kunne jeg ikke længere gemme mig bag veninder i en klasse. Nu skulle jeg ud og være mig. Bare mig. Jeg skulle egentlig have været ude og rejse med min gymnasie kæreste, men vi slog op og jeg tog på højskole i stedet. Det var første gang jeg skulle ud og møde mennesker alene. Jeg havde altid kunne gemme mig bag andre, men nu var jeg alene.
Jeg havde de tre bedste måneder på Askov Højskole. Jeg lærte en del om mig selv og skabte gode venskaber. Jeg nåede dårligt nok at komme hjem, før jeg tog til Grækenland for at mødes med gamle venner. Det var en vidunderlig tid. Da jeg kom hjem, arbejdede jeg et par måneder, før jeg tog bussen! Med to veninder til London. Vi havde mødt nogle englændere på Paros i Grækenland og de hentede os og kørte os til Northhampton. Vi blev der dog kun kort tid, da meningen var vi ville til London og arbejde. En af de veninder jeg tog med derover tog hurtigt hjem til sin kæreste. Så var vi kun to. Vi fik arbejde på en større restaurantkæde, men havde svært ved at falde til. Det var først da vi havde været hjemme og fejre jul, og vi tog tilbage, at det hele begyndte at spille. Jeg fik en kæreste, og da det var tid til at tage hjem, var jeg ikke klar.
Jeg endte med at blive to år. Men så var jeg også virkelig klar. Jeg havde gennem de seneste år udviklet en spiseforstyrrelse, og jeg forstod nu, at jeg skulle have hjælp. Det fik jeg, da jeg kom hjem. Min mor havde set den komme og havde forberedt sig. Da jeg bad om hjælp hentede hun en stor stak bøger om emnet. Der var især en forfatter, der havde skrevet om emnet, så hende begyndte jeg i gruppeterapi hos. To år gik jeg hos hende, før jeg valgte at stoppe. Derefter tog jeg min uddannelse som beklædningsdesigner og startede mit firma. At det var det, jeg skulle ende med havde jeg ikke regnet med da jeg fik huen på.
For 3 år siden blev jeg så gift. Med den mest vidunderlige mand ovenikøbet. Denne gang følte jeg mig voksen på en helt anden måde. Jeg havde været sammen med T næsten 8 år, da vi blev gift. Det havde været et ønske for os begge længe, men pengene var små, og vi havde jo hinanden. Det var først, da vi fandt ud af, at min mor var døende, at vi vidste, det skulle være nu. Vi planlagde det mest low-key bryllup på tre uger. Vi skulle vies af min far i ”hans” kirke og derefter spise frokost på Klubben på Vesterbro. Det var den bedste dag og vigtigst af alt så var min mor med. Jeg elsker ar være gift med min T, og at min mor nåede at se det ske. Tre måneder senere døde hun.
rebekkabildt.dk 