I dag er det Mors Dag. Det er ikke en dag vi nogensinde har gjort voldsomt meget ud af i min familie, men jeg ringede altid til min mor og et par gange sendte jeg blomster. Som barnløs og uden mor, kunne det blive en dag fyldt med selvmedlidenhed og ynk, men jeg vælger at fokusere på hvad jeg har haft. Nemlig verdens bedste mor, hvis du spørger mig. Selvom hun ikke slyngede om sig med ordene ”jeg elsker dig”, var jeg aldrig i tvivl. Vi havde noget helt særligt, mig og min mor.
Jeg kan huske engang som barn, hvor jeg var ked af det. Jeg følte mig anderledes end de andre på en måde der er svær at forklare. ”Mor, er jeg mærkelig?” spurgte jeg. ”Nej, min skat. Du er bare noget helt særligt” svarede hun. Ok, det er fint, det vil jeg gerne være, tænkte jeg og løb ud og legede med de andre igen. Da jeg fik en spiseforstyrrelse i teenageårene læste hun ALT hvad hun kunne om emnet og var dermed helt klar, da det endelig gik op for mig selv at jeg skulle have hjælp. Og da de nægtede at give mig førtidspension skrev hun, udover en fantastisk klage, også breve til bla. Mette Frederiksen og Inger Støjberg.
Hun var ikke perfekt, min mor og det var vores forhold heller ikke. Der var bestemt gnidninger undervejs, men jeg kunne ikke have haft en bedre mor. Det nåede jeg heldigvis at sige til hende da hun lå for døden. Jeg sagde at jeg var så glad for at være havnet hos hende og at netop hun var blevet min mor. Derefter sagde jeg at jeg elskede hende. Så var det sagt. Det var ikke noget vi gjorde et stort nummer ud af, men det var rart at sige og høre hende sige det tilbage.
Selvom det er over 2,5!!!! år siden hun døde, er det stadig svært for mig at skrive om hende uden at græde. Jeg vil derfor stoppe nu. I stedet vil jeg sende en hyldest ud til alle jer fantastiske mødre, der gør jeres bedste for at være verdens bedste mor hver dag. Jeg har så meget respekt for Jer og det ansvar I har påtaget Jer. Det er fandme sejt!!!! God Mors Dag alle sammen. Nu vil jeg gå ned til min mor med en lille blomst.
rebekkabildt.dk 