Kære Mor
Nu er det lidt over tre år siden vi fik beskeden om at du var syg, men det føles som var det i går, vi alle samledes om dig på Riget. Samtidig føles det som om det er for evigt siden, jeg sidst snakkede med dig. Savnet er stadig ubærligt. Jeg er så bange for at dagen skal komme, hvor jeg ikke længere kan huske din stemme og dit grin.
Det er som om T har taget et lille skridt tilbage. Det var ellers begyndt at se lidt lysere ud. Hans psykiater bliver ved med at sige at vi må være tålmodige og ”klappe hesten”, men det er svært. Jeg vil så gerne have min T tilbage. Jeg vil så gerne kunne nyde foråret og sommeren sammen med ham. Vi skal til Mallorca til sommer, hvor vi skal bo i hans forældres hus. Vi glæder os helt vildt, jeg håber bare det går godt. Sidste år var vi i Budapest lige inden han gik i stykker. Det virker som så længe siden og det var på mange måder en lidt surrealistisk tid, også dagene i Budapest. Det var som om vi begge vidste noget var under opsejling, vi vidste bare ikke hvad. Og slet ikke hvor alvorligt det ville være. Heldigvis er huset på Mallorca næsten som et andet hjem for os og jeg kan klare alle indkøb og så videre, hvis T får det dårligere. En ting er sikkert. Vi har brug for at komme afsted og se noget andet.
Det sværeste ved at være pårørende til en psykisk syg, er uvisheden. Man ved aldrig hvordan dagen bliver. Hvis T har haft det skidt eller været i dårligt humør, kan jeg have helt ondt i maven hele næste morgen, indtil han står op og jeg kan finde ud af hvordan dagsformen er. Jeg vil bare så gerne have at han har det godt og er så glad som han nu kan være. Det gør ondt i mig når jeg kan se hvor forpint han er og det er så svært at være sammen med ham når han er stresset og har det dårligt. Jeg ville sådan ønske jeg kunne hive det bipolare ud af hans hjerne og puste kærlighed ind, dér hvor det var. Han har været i gennem så meget med mig at han fortjener en medalje og alt det bedste livet har at tilbyde. Det piner mig at han nu skal kæmpe med og mod sit eget sind. Om nogen ved jeg, hvor svært det kan være.
Kære Mor, jeg ville sådan ønske du var her, så du kunne hjælpe mig. Jeg føler mig så fortabt uden dig.
rebekkabildt.dk 