Hvordan lever man videre når man lige har begravet sin mor? Det skulle jeg nu finde ud af. Savnet var enormt og dagene meget lange og tomme. De sidste par måneder havde jeg jo haft min mor at besøge, men nu var der ingenting. Og dog… der skulle ryddes op i min mors ting, og huset i Sverige skulle sælges. Det var dog ikke så tidskrævende og mange dage blev brugt i fosterstilling i sengen. Jeg græd og græd som jeg aldrig havde grædt før. T var der for mig, men hvad kunne han i virkeligheden gøre? Det eneste der kunne gøre mig glad, var at få min mor tilbage.
Midt i sorgen meddelte parret, hvis lejlighed på Galgebakken vi havde kigget på, at de gerne ville bytte! Det betød at vi skulle flytte fra mit elskede Vesterbro, tilbage til barndommens gader og stræder. Det ville blive en helt ny start for os og vi var ikke bare klar. Vi trængte virkelig til det. Hvis du havde spurgt mig bare to år før om jeg ville flytte tilbage til Albertslund, havde svaret været et højt og rungende NEJ. Der sker dog noget med én, når man mister og jeg var begyndt at længes hjem. Min far og søster boede også på Galgebakken og det trak også. At jeg fik T med på ideen, var et mirakel. Vi havde tre måneder til at sige farvel til byen og Hej til forstæderne.
De tre måneder fløj afsted. December var én af dem og vi skulle fejre den første jul uden min mor. Siden jeg blev født, havde vi holdt jul hos min mor og far. Begge sæt bedsteforældre kom hvert år, så længe de levede, og vi havde en traditionel familiejul. Det år ville blive så anderledes uden min mor, at vi ligeså godt kunne gøre noget helt andet. Én af mine brødre lagde hus til, og for første gang nogensinde, gik vi i kirke og holdt jul på Vesterbro. Det var en hyggelig aften, men sorgen fyldte så meget inde i mig. Hun manglede virkelig og savnet sad i hjertet og lige bag øjnene og truede med at flyde ud. Da jeg kom hjem lod jeg tårerne få frit løb.
Halvanden måned senere stod vi i vores nye rækkehus. Det virkede så stort, selvom det ikke var meget større end lejligheden på Vesterbro på papiret. Her skulle vi indrette os og skabe vores fremtid. Det var så spændende og tanken om hvor glad min mor ville have været, gjorde det endnu bedre. Jeg boede nu 150 m fra min far og 500 m fra min søster. Jeg var hjemme! Nu skulle vi bare også lige gøre det til T’s hjem.
rebekkabildt.dk 