Friheden

Den dag jeg havde fået brevet tog vi til fødselsdag som planlagt. Jeg måtte over og kramme min mor. T og jeg blev kun kort tid, jeg måtte ud i verden og mærke friheden. Selvom det var en kold forårsdag, skinnede solen og det måtte nydes med en kold øl på Sønder Boulevard. Vi gik rundt på Vesterbro på må og få, indtil solen ikke skinnede længere. Vi snakkede om fremtiden. For første gang turde vi planlægge lidt. Vi skulle helt sikkert ikke have lejer længere. Vi havde endelig råd til at bo i lejligheden alene, selvom det stadig blev lidt knebent. Følelsen af frihed blev stærkere og jeg gjorde ALT for ikke at spørge mig selv, hvad så nu?

Jeg havde fået førtidspensionen med tilbagevirkende kraft. Det vil sige jeg fik differencen fra kontanthjælpen op til pensionen for 6 måneder. Jeg ville nyde min nyvundne frihed med en rejse, ligemeget hvorhen jeg ville bare væk. Heldigvis meldte G sig som rejsepartner igen, hvilket var utroligt efter rejsen til Egypten. Vi fandt den første og bedste rejse sydpå og tog til Kreta ugen efter. Jeg var et andet sted end dengang. Jeg fik stadig den samme mængde medicin, men tålte det bedre, og var vågen flere timer i døgnet. Det var også muligt at gå ud og spise om aftenen, og det var ikke på grund af mine begrænsninger at vi spiste på den samme restaurant de fleste aftener. Det var bare den bedste, der var åben uden for sæson. Jeg nød friheden, solen og varmen og gjorde alt for ikke at spørge, hvad så nu?

Da vi kom hjem og den største glædesrus havde lagt sig, meldte hverdagen sig igen. OPUS ville hjælpe mig med at få de færdigheder, der skulle til for rigtigt at kunne nyde pensionisttilværelsen. Jeg havde kun lidt over et år tilbage på OPUS og den skulle bruges fuldt ud. At kunne købe ind helt selvstændigt var først på listen. Jeg trænede og trænede den sommer, med LA, en sygepjejerskestuderende og T. Jeg gik i gågruppe hver fredag og deltog i fredagshygge efterfølgende. Jeg havde pludselig overskud til de små ting igen. Det var også denne sommer vores lejer flyttede og vi stod med et tomt værelse vi ikke vidste hvad vi skulle bruge til. Vi startede med at flytte vores soveværelse ind i lejerens gamle værelse. Da vores gamle soveværelse var tomt, stod det klart hvor meget jeg havde kradset i tapetet. Jeg måtte også have kradset i søvne, for der var også mærker bag et garderobeskab? Det var jeg heldigvis stoppet mere eller mindre med. Det var vigtigt at fejre de små fremskridt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close