Flytningen nærmede sig. Jeg magtede det ikke, havde ingen energi. Selvom C og S havde insisteret på at jeg købte en ny seng, fordi der var sket så mange grimme ting i den jeg havde i forvejen, sov jeg dårligt om natten. Jeg var angst. Den mindste lyd vækkede mig og jeg vågnede med hjertebanken og åndenød. Jeg ville ikke huske, men kunne ikke glemme. Var det voldtægt når man var kærester? Jeg sagde jo nej og strittede imod. Jeg græd, men lærte hurtigt at det betød skældud dagen efter. Det ødelagde det for ham. Jeg lod som om jeg ikke var der.
I firmaet havde vi travlt. Klog af skade valgte C og jeg at tage til Kina og se kollektionen blive lavet. Vi skulle afsted i 10 dage, lige op til flytningen. Min mor og søster tilbød at pakke min lejlighed ned og gøre den ren og fraflytningsklar. De var nogle stjerner! Da jeg kom hjem, to dage før flytningen var alt andet end min nye seng og lidt service pakket ned. Der lå et brev. Flytningen var udskudt i 14 dage. Shiiiiiiiit. Jeg kiggede rundt på kasserne. Og hvad med nytår? Vi havde jo inviteret alle. Vi fik lov at flytte ind d. 30 december. Jeg var så rørt over hvor mange der kom og hjalp. Dagen efter skålede vi det nye år ind og jeg troede virkelig på en lys og bedre fremtid.
Jeg vågnede stadig om natten. Til min gru havde de sat savsmuldstapet op. Udover at jeg syntes det var utrolig grimt, forvandlede bulerne i tapetet sig også til bylder og bumser om natten. Jeg prøvede at kradse dem væk, men der var for mange. Jeg græd i afmagt. Nat efter nat. Om morgenen så jeg mærkerne på væggen og mine flækkede negle. Jeg blev sat op i Seroquel, men det hjalp ikke. Jeg begyndte at frygte nætterne mere og mere. Jeg var SÅ træt.
Modemessen nærmede sig og denne gang SKULLE vi præstere. Det vidste vi. Vi havde fået agenter i London og New York. Det var vores mest gennemførte og gennemarbejdede kollektion til dato. Og den største. Vi solgte mere end vi plejede på messen, men for os lå salgsarbejdet i ugerne efter. Vi havde travlt og vi knoklede.
Vi troede på projektet. Jeg var lige kommet ud fra en aftale hos PC da C ringede. Du bliver nødt til at komme nu. Der er gang i noget her. Investoren holder møde med advokater osv., jeg tror de vil lukke os! WHAT??? Jeg skyndte mig til Søborg. Jeg følte mit hjerte var blevet revet ud af mit bryst. 5 års hårdt arbejde og alt det vi havde været igennem. Skulle det virkelig være slut nu?
rebekkabildt.dk 