Begyndelsen

 

Det var lige blevet sommer, året var 2006 og jeg var 30 år gammel. Modemessen nærmede sig og vi havde travlt i firmaet. Vejret var strålende, københavnerne tørstige så vi havde også travlt på cafeen jeg bestyrede. Jeg knoklede men der skulle også være tid til det sociale. Den eneste konto der var at tage fra var søvnkontoen. Jeg arbejdede max, gik ud ofte og sov ikke.

Faktisk turde jeg ikke sove om natten. Flashbacks og scener fra mit forhold til M, udspillede sig så snart jeg lukkede øjnene og jeg vågnede ved den mindste lyd. Der var gået 2 år siden sms’en, og han havde holdt ord og ikke kontaktet mig. Jeg var fri når jeg arbejdede, men fanget i et helvede om natten.

Jeg havde hjertebanken de fleste af mine vågne timer. Nogen gange blev det så slemt at jeg ikke kunne bevæge mig, det sortnede for øjnene og jeg begyndte at ryste. En dag blev det rigtig slemt mens jeg var i kælderen, hvor vi havde værksted, under butikken. C ringede til mine forældre og de kom og hentede mig og tog mig med hjem til Albertslund. Jeg lovede at gå til lægen, men da jeg ikke var meget for det, lovede min far at tage med. I første omgang blev jeg sendt ind i Pilestræde for at få taget blodprøver og ekg. Jeg var så nervøs. Jeg var sikker på mit hjerte var ved at stå af. Hvad kunne det ellers være?

Ugen efter mødte vi op for at få svarene. Da vi kom ind til lægen, lå der to stykker papir på skrivebordet. En recept på antidepressiver og en henvisning til en psykiater. Du har stress og angst. Bum!

Således begyndte en rejse, som skulle vise sig at blive meget lang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close